En rest risengrød. En rest ris a la mande. En arm i slynge. En feberramt mand og en køkkenmaskine. Sådan ser din Bagenørd ud for tiden. Jep højre arm fastsurret og en ryg i pine efter 1 uges krampagtig fastlåsning nat og dag. Åh nætterne er slemme! Det er ikke let at gå ind for stop madspild når et kravebensbrud gør mig handlingslammet og forhindrer mig i at bruge alle lemmer og alle julens madrester i køleskabet. Appetitten har ikke været stor i familien her i julen. To ud af 4 har været forkølede og de sidste to har haft armene i slynger p.g.a. brud og operation. Der var både en stor skål risengrød og en kæmpe portion ris a la mande til overs. I dag besluttede jeg mig for at få det omsat til brød og boller. Jeg er ved at være desperat efter at producere noget selv i et køkken og med en gemal og en Kenwood som køkkenhjælpere tænkte jeg at det nok skulle gå? Det blev nogle lækre bløde boller og et lækkert franskbrød, men jeg bager ikke igen foreløbig. Sikke et svineri, og alt forbesværligt med kun en arm selvom manden hjalp til. Lægen siger jeg må belaste til smertegrænsen men den bliver alt for hurtigt nået. Lægen siger også at man ikke må sidde uvirksomt hen, og ja det er ikke let at balancere på denne knivsæg. Prøv at se det svineri jeg fik lavet og rydde op kunne jeg heller ikke. Jeg bager ikke igen før jeg er helt frisk igen (mind mig lige om den beslutning om nogle dage, ikke? GODT brødet og bollerne blev lækre!Derfor: Har du en rest risengrød/ris a la mande så smid den endelig ikke ud. Du kan lave det lækreste bagværk. Et sprødt franskbrød og bløde boller. Hyggelige […]
↧