Sommerferie – efterårsferie – same same? Så vidt jeg kan læse mig til lover vejrudsigten efterårsvejr, hvad enten man befinder sig i Norge eller i Danmark. Vi holder den gående i fjeldhytten i Norge, med uldsokker, uldsweatere og en beslutning om ikke at lade sig slå ud. Vi nyder ferien, vejret til trods. De kolde temperaturer betyder f.eks. at det er en sand fornøjelse når der kommer gang i ovn og komfur, så bliver køkkenet bare endnu sjovere og hyggeligere at opholde sig i Vi bager koldthævede boller hver morgen og bager også et franskbrød i ny og næ, om aftenen, af den koldthævede dej. Vi har rugbrødsformen og to sultne teenagere med. Nogen gange er der nogen der bliver aftensultne, og så gør et nybagt franskbrød lykke. I dag skal du høre om nogle lækre grovboller vi bagte forleden, af vores overskydende danske bananer, der efterhånden var blevet brune og triste. Bollerne blev udelukkende bagt med denne norske mel, som viste sig at være en meget grov fuldkornshvedemel, også selvom posen beskrev det som “finmalt”. Bollerne blev meget grove, nærmest rugbrødsboller med 11 gram kostfibre pr. 100 gram mel. Lækre boller, hvis du spørger mig og resten af familien. Vi er ikke fan af det hvide brød, vi foretrækker brød med “bid” der mætter, længe. Ja så store er mine børn blevet nu. 😉 Når der bruges meget fuldkornsmel, hæver bollerne ikke så flot op, som hvis der kun bruges hvedemel. Normalt skal minimum halvdelen af melet være hvedemel, men du kan fint gøre som os, og kun bruge 100 % fuldkornshvedemel, hvis du altså også foretrækker grovere boller. Grovboller er sunde, mættende og din mave har godt af dem, ja men du bestemmer jo helt selv hvor grove dine boller skal være. Bollerne vil være ideelle som frokost- /sandwich- … Læs videre Grovboller med fuldkorn og brune bananer
↧