I weekenden spiste vi lækre burgere i byen og siden har tanken spøgt: Altså de dér burgere, dem kan man jo lave selv? Især når man lige har lavet lækre syltede rødløg der er lige til at putte i? Jep – i dag skal du høre om Bagenørdens bedste burgere – bløde burgerboller bagt med Manitoba mel. Manitoba-mel hvad er det? Det er hvedemel med særligt højt proteinindhold og rigtig god bageevne. Jeg fandt Manitoba-lykken på Nettos tilbudshylde – 1 kg for 6 kroner (SEKS KRONER – hvorfor hamstrede jeg ikke pinligt meget mel???) Der står også Tipo 00 på melposen, ja hvad forskellen egentlig er aner jeg faktisk ikke, gør du? Det er ganske vist. Bageevnen er rigtig god hvis man bager med Manitoba-mel. Bollerne nærmest EKSPLODEREDE i ovnen! Jeg bagte en kæmpe portion boller, for vi kan jo godt lide at have mad nok til to dage. Dag 1 spiste vi varm leverpostej og syltede rødløg i burgerne og dag 2 kæmpestore hakkebøffer med smeltet ost og en kilometer grønt fyld OG syltede rødløg Kæmpestore lækre bløde burgerboller! Her får du lige et burger-bolle-billed-proces-galleri Her kommer opskriften på Bagenørdens bedste burgere med Manitobamel (20-24 stk.): Du skal bruge: 6 dl. lunkent vand 3 dl. surmælksprodukt (jeg havde en rest koldskål=stop madspild, stop koldskålsspild!) 50 gram gær 25 gram smeltet smør 1 kg Manitobamel (eller tipo 00 eller almindeligt hvedemel) 8 dl. grahamsmel 1 tsk. salt Pensling: Yoghurt naturel Drys: Salt/hvidløgspeber, græskarkerner/sesamfrø eller solsikkekerner. Sådan laver du Bagenørdens bedste burgere med Manitobamel: Lun væsken og ibland gær. Tilsæt surmælksprodukt, smeltet smør og salt. Lad din køkkenmaskine arbejde. Tilsæt mel lidt efter lidt Stop med at tilsætte mel når dejen begynder at slippe dejfadets sider. Tilsæt endelig ikke for meget mel, så bliver bollerne tørre og hårde. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted en halv time. Form flade burgerboller. Lav god afstand imellem bollerne. Pensl med yoghurt naturel (eller andet surmælksprodukt) Drys med salt/peber og sesamfrø, solsikke- eller græskarkerner. Lad bollerne efterhæve 30 minutter. Bag bollerne ca. 20 minutter i en 200 grader varm ovn (varmluft). Jeg ved ikke om du kan fornemme hér, at bollerne altså er rigtigt store og luftige? De bliver høje, fine, store og bløde. Er det mon Manitoba-melet eller er det mon “placebo-effekt”? Altså en blind tro på at der sker mirakler med det mel? Måske ville bollerne være blevet lige så fint med almindeligt hvedemel? Har […]
↧