Laver du indimellem hjemmelavet rugbrød? Det gør jeg. Ikke regelmæssigt, men indimellem. Det er oftest i weekenderne, når jeg har god tid, eller hvis jeg alligevel har Römertopfen i gang i mange timer. Jeg bager ikke rugbrød med surdej, men jeg har i stedet rigtigt gode erfaringer med at bage med hvidtøl eller med tykmælk/kærnemælk eller andet surmælksprodukt . Jeg synes faktisk at det giver rigtigt lækre rugbrød, også selvom surdejen ikke er brugt som base.Klik dig bare videre til opskrifterne, bag løs og find din favorit. Dette var mit mit første tip til dig: 1. tip: Rugbrød bagt på hvidtøl eller surmælksprodukter: Jeg er ikke nogen hard-core-rugbrødsbager, med en 10 år gammel surdej. GID jeg også var sådan én der bagte regelmæssigt hver weekend. Gid vi kunne spise hjemmebagt rugbrød hver dag. JEG gad godt! Så ville jeg jo spise MEGET mere rugbrød! Jeg har forsøgt mig, men ofte mister jeg modet når rugbrødet på 5.dagen ligger i køleskabet og er blevet hårdt, tungt og trist. Så gider jer ikke besværet. Min familie foretrækker også tit bagerens rugbrød, der holder saftigt længe og ofte er skiveskåret når man køber det. Det hjemmelavede kræver mere arbejde. Suk. NÅ men måske det vil ændre sig nu? Jeg har nemlig fundet ud af hvordan man kan sikre at rugbrødet holder sig saftigt og fugtigt længe. Blødt og lækkert, lige som vi godt kan lide det. Mere herom senere. Først får du lige et smagfuldt tip til hvordan rugbrød får sprød skorpe: 2. tip: Solsikkekerner i bunden af rugbrødsformen: Når du er klar til at putte rugbrødsdejen i en formen, så pensl formen lige forinden med lidt vand og drys den med solsikkekerner. Læg herefter dejen i formen. Det smarte er jo, at kernerne sprødrister sig ind i rugbrødet og giver den lækreste smag … Læs videre Sprødt saftigt rugbrød – tre gode tips til rugbrødsbageren
↧