I går skrev jeg om verdens bedste pølsehorn og i dag kan jeg så fortsætte føljetonen med verdens bedste oksekødsburger. Fantastisk! Mine teenagere er helt i svime over to så lækre serveringer på helt almindelige, sene, travle hverdage. I går, da jeg lavede pølsehornene, lavede jeg en kæmpe portion dej, som jeg lavede burgerboller af. Bollerne blev brugt til frikadellesandwich i går og oksekødsburgere i dag. Opskriften på burgerbollerne er baseret på havregryn og du kan finde den lige her Den er fyldt med fibre og den er guld værd! Her kommer anvisninger på hvordan man laver en: Lækker oksekødsburger med kryddermayo, grønt og chilisauce. Sådan gør du og det skal du bruge (4 meget sultne personer): Hakkebøfferne: Kør forbi din gode slagter og køb 1 kilo hakket oksefars. Form 2 store bøffer pr. mand (jeg kunne kun spise én, den anden tager jeg med til frokosten i morgen. Glæder mig allerede!). Jeg lavede 8 bøffer. Krydr bøfferne godt med salt, peber og dit yndlingskrydderi. Jeg brugte krydderisalt. Brun bøfferne på begge sider og fortsæt stegningen ved lav temperatur, til du er klar til at servere demi bollerne. Burgerboller: Lav en omgang burgerboller / opvarm en pose fra fryseren eller lun dem dagen før, som jeg. Hvordan opvarmer man burgerboller uden de bliver tørre? Hold dem under vandhanen og lun dem ved 100 grader varmluft til de er bløde og sprøde. Ikke højere temperatur, så bliver de tørre, og det er vigtigt at huske processen under vandhanen. Rør en kryddermayo: Jeg brugte en god Hellmanns mayonnaise iblandet pommes frites krydderi. Brug gerne andet favoritkrydderi. Snit grønt, jeg brugte: 2 fintsnittede rødløg, 1 fintsnittet løg, ½ iceberg i grove stykker, 3 tomater i tynde skiver, 1 rød peberfrugt eller 1 paprika i skiver. Læg alle grøntsagerne i et fad, så alle nemt kan … Læs videre Lækker oksekødsburger med kryddermayo, grønt og chilisauce
↧