Søde søde Jakobsen spurgte mig forleden om jeg kunne tænke mig at prøvesmage deres nye Honningnutella. Tilbyder man mig den slags søde lækkerier, skal jeg ikke betænke mig længe. ORK JA, sagde jeg, bring it on! Jeg iler derfor straks med at viderebringe dig oplysninger om at: *Dette indlæg er sponsoreret* – jeg har fået honning i gave tilsendt og anmelder produktet og betaler også skat af gaven. Så er det ligesom på plads – skal vi nu ikke komme til det, det egentlig handler om? Da Jakobsen skrev stikordet honning til mig, tænkte min hjerte og underbevidsthed straks……BRØD – HONNINGMADDER – VERDENS BEDSTE BRØD! Det var uundgåeligt – vi måtte bare bage et grydebagt brød til den nye honning. Spændende ny honning med hvid eller mørk chokolade og agavesirup. Interessant! Jamen kan man overhovedet komme højere op på sukkerhimlen? Næh – slet ikke, hvis honningen- her i huset nu kaldet honningnutellaen – serveres på en skrive friskbagt sprødt brød – Verdens Bedste Brød. Kender du det sprøde grydebrød? Jeg har skrevet om det flere gange, og en grundopskrift til det nemme brød kan findes her. Basisopskriften er helt enkel og består kun af salt, vand, hvedemel og gær. Kan røres sammen på 2 minutter og skal blot hæve 5 timer eller gerne mere. Dagens opskrift er der eksperimenteret lidt med. Jeg tilsatte lidt mere vand, og prøvede med lidt havregryn også. Jeg har nemlig altid savnet fibre i brødet. Derfor. Om du bruger basisopskriften eller prøver denne lidt grovere version, står dig frit for. Til dagens brød tilsatte jeg også det hævestærke tipo 00 mel, der mestrer at få dej til at eksplodere. Ej måske ikke helt, men tæt på. Køb gerne stort ind når du kommer forbi disse melposer i dit lokale supermarked/discountbutik. Havregrynsbrødet blev overdådigt lækker og her kommer … Læs videre Verdens bedste brød med havregryn & honningnutella
↧